Klassediskussion: Hvordan hjælper venner?

Venner betyder alt for børn med sygdom. Men hvordan er man en god klassekammerat? Det kan I diskutere med hjælp af denne øvelse.

Dette er en diskussionsøvelse, der skal bruges til at diskutere, hvad klassen synes er gode og dårlige måder at støtte venner på. Der er ikke nogle rigtige eller forkerte svar til spørgsmålene, men børnene skal vælge én af svarmulighederne. Efter hvert spørgsmål kan I se, hvad klassen har svaret og starte en diskussion ud fra svarene.

Formålet med øvelsen er at skabe større forståelse for, hvor meget kammeraterne betyder, når man er ramt af sygdom. Ifølge børnene selv er det nemlig først og fremmest støtte fra venner, der mindsker sygdommens negative indflydelse på deres skoleliv og trivsel.

Øvelsen indeholder en kort introduktion til, hvordan I kan gennemføre øvelsen, og ni spørgsmål, som børnene skal besvare.

Download øvelsen her.

Venskaber og sygdom

Børn med sygdom er desværre oftere udsat for mobning og de trives dårligere end deres raske klassekammerater. Hvis I vil arbejde videre med temaet om, hvor meget venner betyder, når man har en kronisk sygdom, så kan du få inspiration her.