Prøv en sygdom

Børn med sygdom føler ofte ikke, at deres klassekammerater virkelig forstår, hvordan det føles at være syg. Med hjælp af disse øvelser kan eleverne få en fornemmelse af, hvordan sygdom rent fysisk kan være en begrænsning.

Øvelserne, som egner sig til indskoling og mellemtrin, er nemme at gennemføre, fordi de kræver få redskaber og ingen forberedelsestid – og så er det en god og sjov måde at bruge bevægelse i undervisingen.

Astma

Du skal bruge

Sugerør (stort hul)

En rulle bred tape

Ved hjælp af et sugerør og lidt tape kan eleverne prøve, hvordan det er at lide af astma.

Øvelsen går ud på, at eleverne skal: 

1. Dække næsen til med et stykke malertape eller holde sig for næsen, så de ikke kan trække vejret gennem næsen.
2. Tage et sugerør og træk vejret gennem det.
3. Stå i 30 sekunder, hvor de trækker vejret gennem sugerøret.
4. Gå rundt i et minut, hvor de trækker vejret gennem sugerøret.
5. Hoppe op og ned, mens de trækker vejret gennem sugerøret.

Efter øvelsen kan I diskutere i klassen, hvordan det har været – for eksempel ud fra disse spørgsmål:

• Hvordan føles det at få så lidt luft ind?
• Hvad kan du, når du har så lidt luft at gøre med – og hvad kan du ikke?
• Hvad tror du, det gør ved din krop?

ADHD

Du skal bruge

Papir til alle elever

Skriveredskaber

Ved hjælp af en behersket larmeleg skal eleverne få en forståelse af, hvordan ADHD påvirker evnen til at koncentrere sig.

Sådan gør I:

1. Inddel klassen i to lige store grupper.
2. Den ene gruppe venter uden for døren og bliver instrueret i, at de skal vente der i et minut.
3. Den anden gruppe sidder ved deres borde og bliver bedt om at tegne en tegning. De har et minut til det. Når minuttet er gået, bliver tegningen lagt til side.
4. Nu får de et nyt papir og instruktion om at tegne den samme tegning en gang til, men denne gang kommer den anden halvdel af klassen ind. De laver irriterende gentagne lyde og bevægelser – dog uden at røre nogen – mens der bliver tegnet. Efter et minut stopper larmen.

Bagefter byttes der om på eleverne, så de, der har tegnet, kommer uden for døren. Og hele processen gentages, så alle har prøvet at tegne.

Det er sandsynligt, at børnene i anden omgang bliver så forstyrrede, at der vil være stor forskel på tegningerne. Det danner grundlag for en samtale om, hvordan koncentrationsbesvær fungerer – og børnene kan se resultatet på deres egne tegninger.

Efter øvelsen kan I diskutere, hvordan det var – eksempelvis ud fra disse spørgsmål:

• Hvordan var det at lave en tegning første og anden gang?
• Hvilken tegning kan du bedst lide?
• Hvad ville det betyde for dig, hvis du blev forstyrret sådan i alt, hvad du gør?