Kronisk sygdom og fysisk aktivitet

Når en patient rammes af en kronisk sygdom, kan det for mange virke uoverskueligt at have fokus på fysisk aktivitet. Derfor er det vigtigt, at sundhedsprofessionelle støtter og vejleder patienter i, hvordan motion bliver en del af behandlingen.

For fysisk aktivitet, som en del af behandlingen, har positive effekter på en lang række kroniske sygdomme. Gennem fysisk aktivitet vil konditionen for eksempel øges, og muskelmassen styrkes – det vil for langt de fleste patienter være med til at øge livskvaliteten.

Der er desuden evidens for, at fysisk træning i nogle tilfælde er ligeså effektiv – og endda nogle gange mere effektiv - end medicinsk behandling. Derfor bør fysisk træning være en del af behandlingen af sygdomme som type 2-diabetes, hjertesygdomme, kræft, gigt, knogleskørhed og en række psykiske sygdomme.

Se mere på sundhedsstyrelsen.dk her.

Tilbud skal passe til den enkelte

Det er vigtigt, at patienter får tilbud om fysisk aktivitet, som passer til deres konkrete situation, og at indsatsen er sammenhængende. Det kan sikres ved at understøtte patientens egen motivation gennem viden om forskellige træningstyper og deres effekt.

Der bør følges op på den enkeltes træning, så patienterne fastholdes i den gode vane. Derudover er det sundhedsvæsenets opgave at hjælpe patienterne til mere fysisk aktivitet ved for eksempel at tilbyde adgang til superviseret motion.

Gavnligt for patient og samfund

Fysisk aktivitet vil, som nævnt, have positive effekter på patientens sygdom og livskvalitet. Derudover har fysisk aktivitet også et samfundsøkonomisk potentiale. Ifølge Sundhedsstyrelsen udgør behandlingen af kronisk syge en stor del af de samlede sundhedsudgifter.

Kronisk syge i god form vil belaste sundhedsvæsenet i lavere grad end kronisk syge, der ikke dyrker motion – derfor er det en vigtig samfundsopgave at prioritere fysisk aktivitet som en del af den patientrettede forebyggelse.