Inddragelse skaber sammenhæng mellem sygdom og hverdagsliv

At have et langvarigt sygdomsforløb, hvor der i hverdagen skal tages hensyn til en eller flere sygdomme, kan på mange måder tidsmæssigt sidestilles med at have et fuldtidsjob.

Det kræver tid og planlægning at få foretaget nødvendige prøver, gå til kontrolbesøg hos egen læge og eventuelt passe sin genoptræning – samtidig med at man har familie, arbejde og venner, som man ønsker at være noget for.

Det kan være udfordrende at håndtere sygdom over en lang periode, men det er endnu mere vanskeligt, hvis man oplever, at behandlingen består af en masse løse ender, som man selv er nødt til at samle for at være i stand til at leve med sin sygdom.

Derfor er det alarmerende, at kun 34 procent oplever, at lægen - udover medicin og behandling - også har fokus på patientens hverdag. Det fremgår af en rundspørge blandt 2.336 patienter, som Danske Patienter foretog i 2018. 

Inddragelse er nøglen 

Selvom to mennesker har den samme diagnose, kan de leve vidt forskellige liv.

Hvis hverdagen ikke hænger sammen med behandlingsforløbet betyder det, at man for eksempel afbryder behandlingen, udebliver fra undersøgelser eller finder alternativer til behandlingen uden først at drøfte det med sundhedspersonalet. Det fremgår af en artikel i Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 

Derfor skal de sundhedsprofessionelle bruge den viden, patienterne har om livet med sygdom – herunder deres praktiske omstændigheder såvel som deres erfaringer med behandling og pleje, og præferencer og holdninger til risici.

Læs også: De pårørendes støtte er nødvendig for sammenhængende forløb

For eksempel vil nogle mennesker med nyresygdom foretrække at modtage dialysebehandling i hjemmet, fordi det kan give frihed til selv at planlægge, hvornår man ønsker at dialysere samtidig med, at man slipper transport til og fra hospitalet flere gange om ugen. Andre vil opleve det som indgribende for hverdagslivet, at hospitalet flyttes hjem i stuen.