Civilsamfundet er en vigtig støtte i et liv med sygdom
Patient- og pårørendeforeningerne er en central del af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet. I et nyt indspil sætter Danske Patienter netop spot på foreningernes vigtige rolle og de rammer, der skal til for at understøtte den fremadrettet.
Ustabile rammevilkår med kortsigtede finansieringsmuligheder er en del af den virkelighed, som civilsamfundsorganisationerne i Danmark står i dagligt. Der bruges enorme mængder administrative ressourcer på at søge og styre midlertidig projektfinansiering. Det gør det vanskeligt for civilsamfundet at udvikle og fastholde tilbud, og den langsigtede planlægning bliver umulig.
Danske Patienter og de 106 patient- og pårørendeforeninger med mere end 900.000 medlemmer, som Danske Patienter repræsenterer, venter spændt på den model for stabil grundfinansiering af organisationerne på social- og sundhedsområdet, som blev lovet i regeringsgrundlaget.
Det er helt centralt, at modellen omfatter organisationer på tværs af både social og sundhed. Vi kan være bekymrede for, om patient- og pårørendeforeningerne står stærkt nok som en del af civilsamfundet i regeringens bevidsthed. Og det er ikke alene vigtigt for patienterne, men det er også afgørende for samfundet, at regeringen husker patient- og pårørendeforeningerne i arbejdet med grundfinansieringsmodellen, siger Klaus Lunding, formand for Danske Patienter.
Tænk patient- og pårørendeforeningerne ind som en central del af civilsamfundet
Patient- og pårørendeforeningerne løfter en række vigtige samfundsopgaver, som ikke løses i det offentlige velfærdssystem. De tilbyder fællesskaber, helhedsorienteret rådgivning og netværk, der øger livskvaliteten, skaber merværdi og som samtidig mindsker presset på sundhedsvæsenet.
Derfor er det afgørende, at civilsamfundet styrkes, og at regeringens model rammer bredt, mener Klaus Lunding:
Arbejdet med grundfinansieringsmodellen er forankret i Socialministeriet, men hvis den for alvor skal gøre en forskel, skal man tænke på tværs. Den skarpe opdeling mellem social og sundhed stemmer ikke overens med den virkelighed, som civilsamfundet arbejder i. Her handler det om at støtte og hjælpe mennesker, dér hvor de er i deres liv, siger Klaus Lunding, og fortsætter:
Der skal stærke organisationer med ordentlige rammer til at drive de gode indsatser. Derfor er det vigtigt, at regeringens grundfinansieringsmodel omfatter patient- og pårørendeforeningerne, for det er dem, der udvikler og driver indsatserne, rekrutterer og organiserer frivillige og løbende indsamler og formidler viden om patienternes og de pårørendes behov.
Skaber merværdi for den enkelte og for samfundet
Patient- og pårørendeforeningerne har gode forudsætninger for at skabe mere lighed i sundhed, fordi de når ud til grupper, som er svære at nå i det offentlige.
I civilsamfundet bliver man mødt af en uafhængig aktør, hvor sektorgrænser og tidsafgrænsede forløb ikke dominerer. Tilgangen er mere helhedsorienteret end i det offentlige, og her handler det om det levede liv med sygdom, udtaler Klaus Lunding.
Samtidig har foreningerne fingeren på pulsen i forhold til deres målgruppe. De er hver dag i direkte kontakt med patienter og pårørende gennem rådgivning og andre tilbud, hvor både ansatte og frivillige indsamler førstehåndsviden om patienternes og pårørendes oplevelser, udfordringer og behov.
Den viden afspejler sig også i den brede pallette af tilbud, som skaber en merværdi. Det gælder blandt andet træningstilbud til gavn for krop og sjæl, meningsfulde fællesskaber med ligesindede og helhedsorienteret rådgivning – alt sammen med udgangspunkt i viden og erfaringer om det levede liv med sygdom.
Civilsamfundets tilbud til patienter og pårørende mindsker ensomhed, øger livskvalitet, fremmer mental sundhed og modvirker stigma. Det har kæmpe betydning for den enkelte, men værdien er større endnu. Når patienter og pårørende med hjælp fra civilsamfundet bliver bedre i stand til at håndtere et liv med sygdom, mindsker det behovet for indsatser i det offentlige og dermed mindsker det også presset på sundhedsvæsenet, siger Klaus Lunding.
Derfor opfordrer Danske Patienter beslutningstagere til at holde sig for øje, hvor patient- og pårørendeforeningerne kan skabe merværdi i den samlede indsats for mennesker berørt af sygdom.
Nogle indsatser er bedst forankret i et samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet. Derfor opfordrer Danske Patienter også beslutningstagerne til at have et vedvarende fokus på, hvilke synergier der kan opstå, når man bygger bro mellem det offentlige og civilsamfundet.
Kontakt
