Den lange vej tilbage til skolen
15-årige Emilie lider af en spiseforstyrrelse. Det har været svært at komme tilbage til skolen efter flere måneder væk, for lærere og kammerater forstår ikke helt, hvad en spiseforstyrrelse er.
Psykiske sygdomme snakker man ikke om i skolen. Psykiske sygdomme er noget, man gemmer. Og Emilie skjuler sin, så godt hun kan. Derfor behøver de andre klassekammerater heller ikke vide, at hun går til psykolog. Eller at hun nogle gange gemmer sig på toilettet for at spise i fred.
På en måde vil Emilie gerne have, at klassekammeraterne helt lader være med at spørge ind til sygdommen, fordi den stadig fylder meget i hverdagen. Men samtidig ville hun ønske, at klassen generelt vidste mere om psykiske sygdomme, og hvad der sker, når man er ramt psykisk.
Jeg synes, at det er underligt, at vi i skolen ikke har snakket om anoreksi og spiseforstyrrelser. Det er noget, alle burde vide, hvad er. Så ville de også vide, at de ikke skal komme med kommentarer, som ”hvor skal du have meget mad”. Sådan nogle kommentarer kan få en langt ned. Jeg skulle i hvert fald kæmpe mig op igen, fortæller Emilie.
Det er desuden vigtigt for Emilie, at hun spiser så meget, at hun kan tage på – selv om det er svært, da hendes sygdom netop siger til hende, at hun ikke skal spise.
For meget hensyn er også et problem
I skolen tog både kammerater og lærere imod hende med knus, da hun kom tilbage. Og Emilie er også glad for at være tilbage. Men samtidig har hun følt sig utrolig ensom, fordi klassekammeraterne ikke ved, hvordan de skal gå til hende. Især frikvarterne har været udfordrende, fordi det også er de tidspunkter på dagen, hvor madpakken skal spises.
Det er svært at komme tilbage, fordi jeg tænker meget på anoreksien – også når jeg sidder i skolen. Og når man er sammen med vennerne, bliver man lidt anderledes. Det er jeg i hvert fald blevet. Især hvis der er mad, så lukker jeg mig lidt inde, fordi jeg ikke bryder mig om det, forklarer Emilie.
Samtidig taler lærerne ikke med Emilie om sygdommens og fraværets konsekvenser for skolearbejdet. Og selv om Emilie har været tilbage i klassen i fire måneder, undlader de stadig at høre hende, når lektierne gennemgås i klassen og lader hende gerne slippe for at fremlægge.
Det var dejligt i begyndelsen, hvor jeg bare skulle koncentrere mig om at komme ind i klassen igen, men lærerne er nogle gange lidt for søde. Jeg har jo lavet mine lektier – og bruger faktisk meget tid på dem – men de bliver ved med at springe mig over, siger Emilie.
Gode råd fra Emilie til klassen
- Sørg for, at alle har viden om spiseforstyrrelse og andre psykiske sygdomme.
- Det tager lang tid at komme over en spiseforstyrrelse. Derfor skal man tænke over, at den sygdomsramte stadig har det svært med mad og vægt.
- Lærerne skal spørge ind til skolearbejdet, for det kan betyde meget for eleven – også selv om han eller hun er blevet syg.
Børn og psykisk sygdom
Det viser en rundspørge gennemført blandt 1.298 forældre til skolebørn med langvarig eller kronisk sygdom.
Tema: Tilbage efter fravær
Det kan være en stor udfordring at vende tilbage til klassen efter langvarigt fravær.
Skole for mig har lavet en temapublikation, hvori du kan læse, hvordan man kan gøre det nemmere for barnet at komme tilbage til både det faglige og sociale fællesskab.
Hent publikationen ved at klikke på billedet.
