Psykolog: Børn kan inddeles i fem fraværstyper
Børn med fravær er ikke ens. Faktisk er der fem slags ”fraværstyper”, fortæller psykolog Mette Hald. Hun bruger fraværstyperne til at kortlægge børnenes udfordringer og hjælpe dem tilbage i skole.
Fravær fra skolen kan have store konsekvenser resten af livet, fordi det går ud over børnenes faglige læring. Men problemets omfang afhænger ofte af, om børnene er socialt stærke, siger psykolog Mette Hald. Langvarigt fravær handler nemlig ofte ikke kun om sygdommen, men om, at der er kommet en overbygning, fordi barnet er blevet hægtet af socialt.
Dem der i forvejen er socialt stærke, de formår at holde den sociale tråd – også selvom de har langvarigt fravær. Min største bekymring er, hvis børnene bliver hægtet helt af socialt, for det sociale er drivkraften for at få barnet afsted igen, forklarer psykolog Mette Hald.
I sit daglige arbejde på Hvidovre Hospital inddeler hun derfor børn med fravær i det, hun kalder fraværstyper. Med hjælp fra fem kategorier får hun indsigt i vigtige karakteristika om børnene, som hun kan bruge til at belyse, hvorfor de har meget fravær – og hvordan man bedst kan hjælpe dem tilbage til skolen.
De fem fraværstyper
- De heldige har ikke mere fravær end deres raske kammerater, fordi sygdommen er velreguleret.
- De sammenbidte har et stort ønske om at holde fast i den faglige og sociale tråd – og de går i skole trods smerter og ubehag. De har ikke specielt meget fravær, men nogle ender med at presse sig selv for meget.
- Yoyo’erne har skiftevis perioder med meget fravær og lidt fravær, og det gør, at de ofte skal arbejde hårdt på at følge med. De er afhængige af, at skolen, kammeraterne og forældrene bakker aktivt op socialt og fagligt i fraværsperioden.
- De plagede er enten nydiagnosticerede eller har svært ved at få sygdommen under kontrol. Sygdom fylder så meget, at skolen bliver en bi-ting, og derfor er der behov for, at skolen laver en plan for at forhindre et stort fagligt efterslæb og sørger for, at barnet nemt kan inkluderes i fællesskabet igen.
- De vildfarne er inde i en negativ spiral, hvor fravær avler mere fravær. De føler sig ofte venneløse og har manglende motivation eller undgåelsesadfærd. Her er der brug for intensiv støtte fra alle centrale aktører: Familie, venner, skole og hospital.
► Læs også: Fraværsrådgiver blev Sofies redning
Skolens håndtering er afgørende
Ifølge Mette Hald er yoyo’erne den største gruppe, og det er samtidig her, at børnene kan dele sig i to grupper: Dem der bliver hægtet helt af og dem der har nemmere ved at vende tilbage til klassen.
Nogle børn er forsigtige og bliver hjemme for en sikkerheds skyld, når de er utilpasse, mens andre børn tænker ”fanme nej, det går nok” og tager afsted uanset hvad. De forsigtige er i stor risiko for at blive hægtet af socialt, men i sidste ende er skolens og kammeraternes håndtering alfa omega, siger Mette Hald.
Ifølge Mette Hald er det vigtigt, at skolerne har klare aftaler og strategier for, hvad de stiller op, når et barn er fraværende. Børn har behov for at vide, at de er savnet – at de stadigvæk er en del af fællesskabet. Klasselæreren skal være kulturbærer og sætte rammerne for, hvordan klassen håndterer det. Ellers vil støtten afhænge af det enkelte barn – hvor socialt stærk han eller hun er, og om vedkomne har mange gode venner i klassen.
Jeg plejer at illustrere det med gummibolden og ægget: Hvis du taber gummibolden sker der ikke noget, men hvis du taber ægget er det sværere at samle op. Hvis barnet er skrøbeligt som et æg, så skal man sørge for, at det lander blødt – for eksempel ved at sende hilsner eller udnævne en skolebuddy, der kommer med lektier, forklarer Mette Hald.
Hvad gør man, når et barn har langvarigt fravær?
Skole for mig har lavet et tema om langvarigt fravær, der indeholder caseeksempler og gode råd.
Fravær er en kilde til konflikt i hjemmet
Et højt fravær skaber ikke kun problemer i klassen og med kammeraterne. Det er også indgribende i familiens liv, hvis barnet ikke kan passe sin skole – og til stor bekymring for forældrene, som kan føle sig presset i forhold til deres eget fravær på arbejdspladsen, hvis barnet ikke kan være alene hjemme.
Det kan være en kilde til konflikt, fordi børn og forældre trækker i hver deres retning: Forældrene synes, at barnet skal tage af sted og se, hvordan det går, mens barnet har svært ved at overskue at komme ud af døren. Her kommer forældrene i tvivl, om de skal skærme, støtte eller presse, forklarer Mette Hald.
I sidste ende er det dog skolens håndtering, der har størst betydning for, om og hvor hurtigt barnet vender tilbage i klassen.
Skolen har faktisk magt til at få eleven i skole med nogle enkle indsatser. Tit er det et minimum af indsats, der skal til for at få en maksimum effekt. Det handler i bund og grund om at jævne den bumpede vej for eleven, slutter hun.
► Læs også: Bekymrede forældre: Vores børn kan ikke gennemføre folkeskolen
Sådan hjælper Mette Hald børn med sygdom
Mette Hald er specialist i sundhedspsykologi. Til dagligt arbejder hun som psykolog på børneafdelingen på Hvidovre Hospital.
Her hjælper hun blandt andre børn med sygdom og deres familier. Hun oplever, at udfordringer i forhold til skolen er det, der fylder allermest hos både børn og forældre – børnene er ofte bekymret for, at de skal miste kontakten til kammeraterne, mens forældrene bekymrer sig om børnenes faglige fremtid.
Via samtaler både med familien og børnene alene forsøger Mette Hald at finde frem til børnenes udfordringer, så hun bedst muligt kan hjælpe dem tilbage i skolen. Det kan for eksempel være ved at iværksætte et netværksmøde med de relevante parter fra skolen.
Børn har ret til sygeundervisning
Hvis en elev har mere end 15 dages fravær – samlet eller klatvis – har eleven ret til sygeundervisning. Desværre viser en rundspørge fra Skole for mig, at det sjældent sker i praksis.
Det gode skole-hjem-samarbejde
Skole for mig har lavet en publikation, der handler om det gode samarbejde mellem skole og hjem. Her finder du blandt andet gode råd til, hvordan man sikrer en gensidig dialog.
