Plakat: Sådan er en god skoledag for os

Det gavner trivslen hos børn med sygdom, at klassen laver aftaler for, hvordan I tager hensyn og støtter hinanden. Udfyld denne plakat og hæng den op i klassen.

Hvordan tager vi hensyn til hinanden i klassen – og hvordan sørger vi for, at ingen føler sig uden for fællesskabet? Det kan I lave aftaler om med udgangspunkt i denne HAK-plakat.

Ufdyld den i fællesskab, laminér den og hæng den op et sted i klassen, hvor den er synlig. Det er en god idé at gennemgå den løbende for at sikre, at aftalerne bliver overholdt – for eksempel i klassens time, et frikvarter eller under Trivselsugen.

Download plakaten her.

Inden I udfylder plakaten

Det kan være en fordel, hvis klassen har en forberedende snak om, hvordan man er en god klassekammerat, og hvordan I hjælper og støtter hinanden. Brug for eksempel den diskussionsøvelse, som Skole for mig har udviklet. Find øvelsen her.

Det kan også være en idé at tjekke børnenes viden om sygdom ved hjælp af vores faktaquiz. Den kan laves online på Kahoot eller printes ud. Find faktaquizzen her.