Beslutningsstøtteværktøjer

Beslutningsstøtteværktøjer, også kaldet Decision Aids, bruges i forbindelse med metoden fælles beslutningstagning, og de fører ikke i sig selv til fælles beslutningstagning, men de er redskaber, der kan understøtte dialogen og beslutningen.

Værktøjerne skal give overblik over valgmuligheder og herunder fordele, ulemper, risici og prognose på en neutral måde. Beslutningsstøtteværktøjer skal så vidt muligt bygge på videnskabelig evidens. De skal være overskuelige, og vise valgmulighederne på en sammenlignelig måde, så de bliver præsenteret ligeværdigt. Brugerne skal via beslutningsstøtteværktøjerne opfordres til at tænke over, hvad deres præferencer er, og dermed hvad de tænker er bedst for dem i deres eget liv.

På den måde er værktøjerne et fælles redskab mellem bruger og sundhedsperson, men målrettet brugergruppen. Derfor skal de være udviklet i samarbejde med brugere og de skal tage højde for brugeres typiske bekymringer, spørgsmål og erfaringer.

Anvendelse af beslutningsstøtteværktøjer

Beslutningsstøtteværktøjerne kan udleveres og anvendes før, under og efter en samtale med en sundhedsperson afhængigt af beslutningens karakter og muligheder. Desuden kan de bruges af et team, så både læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner er en del af anvendelsen, som sammen understøtter fælles beslutning med brugeren.

Et beslutningsstøtteværktøj kan være generisk, så det kan tilpasses beslutninger i forskellige sammenhænge – eller det kan være udviklet til én specifik beslutning, der knytter sig til et konkret behandlings-, pleje- eller træningsvalg. Beslutningsstøtteværktøjer kan antage forskellige former, for eksempel en app, hjemmeside eller trykt materiale, og kan indeholde både tekst, figurer, grafik, billeder, lyd og video.

Typer af beslutningsstøtteværktøjer

Option Grids

Et af de mest udbredte beslutningsstøtteværktøjer internationalt er Option Grids, der ofte præsenterer brugerens forskellige muligheder ved siden af hinanden på én side, sammen med ofte stillede spørgsmål og dertilhørende svar for hver enkelt mulighed. Formålet med Option Grids er at samle muligheder, spørgsmål og svar i én oversigt.

Beslutningshjælperen

Et af de mest udbredte beslutningsstøtteværktøjer i Danmark er Beslutningshjælperen. Her præsenteres brugerens forskellige muligheder på en række kort, struktureret efter fordele og ulemper ved hver valgmulighed. Beslutningshjælperen er særligt kendetegnet ved brug af ikoner og minimal tekst.

Læs om internationale kvalitetskriterier her.

Hvad skal sundhedspersoner og brugere kunne?

For sundhedspersoner kræver det både viden og kompetencer til fælles beslutningstagning at anvende beslutningsstøtteværktøjer. De skal desuden kende til hele beslutningsstøtteværktøjet, og forstå, hvad der står, så de kan formidle og drøfte indholdet med brugerne.

Beslutningsstøtteværktøjerne kan i princippet benyttes af alle brugere uanset uddannelse, sårbarhed og sundhedskompetencer. I praksis betyder det, at værktøjerne skal udvikles sammen med brugerne for at sikre, at de udformes, så de lever op til brugernes informations- og formidlingsbehov.

Nogle brugere foretrækker meget information og viden om prognose og statistik – andre brugere foretrækker mindre information, der er formidlet simpelt, for eksempel med piktogrammer eller illustrationer. Derfor kommer beslutningsstøtteværktøjer også i forskellige versioner med forskellig mængde tekst og detaljer.

Forskning peger på, at systematisk brug af fælles beslutningstagning med beslutningsstøtteværktøjer målrettet målgruppen understøtter sårbare brugere, så de får det samme eller mere ud af fælles beslutningstagning med beslutningsstøtteværktøjer i forhold til bedre stillede brugere.

Læs mere i ViBIS' publikation om ulighed og brugerinddragelse.