Brugerstyret behandling

Brugerstyret behandling er en metode til individuel brugerinddragelse. Formålet med brugerstyret behandling er at tilpasse forløbet til brugerens behov, ressourcer og hverdagsliv. Desuden giver det brugerne mere kontrol over deres behandling og kontakt med sundhedsvæsenet, i det omfang det er organisatorisk muligt og sundhedsfagligt forsvarligt.

Der er overordnet tre typer brugerstyret behandling, hvori brugerens opgave og rolle er forskellig:

• Brugerstyret pleje og behandling: Brugeren oplæres til selv at udføre større eller mindre dele af sin pleje og behandling. Det kan for eksempel være brugere med nyresvigt, der gennemfører dialyse i hjemmet.
• Brugerstyret monitorering: Brugeren overvåger egne symptomer, og har mulighed for at kontakte sundhedsvæsenet efter behov, eksempelvis via PRO-data. Det kan for eksempel være brugere med kronisk sygdom, der gennem monitorering i hjemmet selv er med til at vurdere, hvornår de har behov for konsultation eller indlæggelse.
• Planlægning: Brugeren har mulighed for at planlægge og tilrettelægge, hvornår undersøgelser eller kontroller skal finde sted. Det kan for eksempel ske via webbooking, hvor brugeren bestemmer konsultationstidspunkt ved at bestille en mødetid på en hjemmeside eller via app, som passer med brugerens hverdag.

Brugerstyret behandling kan foregå i genoptræning, rehabilitering, pleje og behandling i kommuner, hospitaler og i almen praksis. Det understøttes af blandt andet læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og andre sundhedspersoner, afhængigt af tilbuddets karakter.

Tilbuddene kan have mange navne og former, herunder individualiserede tilbud, hjemmebehandling og nogle former for telemedicin. På engelsk anvendes blandt andet begreber som User Led Treatment eller Self Management Support.

Brugerstyret behandling har flere fordele

Brugerstyret behandling giver et behandlingsforløb, der i højere grad er på brugerens præmisser og på bedre vis er tilpasset brugerens liv. Der er især positive erfaringer med metoden blandt brugere med kroniske lidelser og andre langvarige forløb.

Brugerstyring kan se forskelligt ud og have forskellige formål, men udvalgte effekter er øget autonomi og medbestemmelse, tilsvarende eller forbedrede kliniske og psykologiske resultater, øget patient- og medarbejdertilfredshed, bedre udnyttelse af ressourcer, færre konsultationer, flere indlæggelser men af kortere varighed og mere administrativt arbejde.

Hvad skal sundhedspersoner og brugere kunne?

Det er vigtigt, at brugeren sammen med sundhedspersonen beslutter om brugerstyring er noget for dem i deres situation. Det kan for eksempel ske via fælles beslutningstagning, fordi et oplyst valg forudsætter, at brugeren er motiveret og har ressourcerne til at varetage de brugerstyrede opgaver.

Det er vigtigt, at brugerstyret behandling hverken ender med at være opgaveglidning fra sundhedspersoner til brugerne eller en spareøvelse for sundhedsvæsenet.