Måling af individuel inddragelse

Når man arbejder med individuel brugerinddragelse på tværs af sundhedsvæsenet, kan man måle, hvordan det går med inddragelsen. Der findes forskellige måder at måle inddragelsen på alt afhængigt af inddragelsens mål og formål.

I arbejdet med brugerinddragelse i for eksempel hospitalsafdelinger, hjemmeplejen, plejehjem, i almen praksis eller psykiatrien, vil man ofte gerne vide, hvordan det står til med inddragelsen.

Det kan man måle.

Enten kvalitativt, for eksempel gennem interviews, der kan skabe en dybere forståelse af, hvad der sker i inddragelsen - eller kvantitativt, for eksempel gennem spørgeskemaer, der opgør, hvor udbredt inddragelsen er. De to tilgange kan også kombineres.

Man kan for eksempel måle, om brugerne er blevet inddraget, hvordan og i hvilken grad – og om brugerne er blevet inddraget i det, der er vigtigt for dem at blive inddraget i, samt i det omfang de ønsker. Man kan også måle, hvilke positive eller negative effekter brugerinddragelse kan have på den enkelte bruger, for eksempel øget oplevelse af tryghed eller oplevelse af at blive inddraget i mere, end man har energi og overskud til.

Måling kan også bruges til at kende graden af brugerinddragelse til at begynde med, også kaldet en ”før-måling”, og efter afslutningen af en ny indsats eller et nyt projekt, en ”efter-måling”, med henblik på evaluering af en indsats.

Hvad er formålet med inddragelsen?

Det er formålet og målet med inddragelsen, der afgør, hvad der er det rigtige at måle på. Det er derfor vigtigt, at man er tydelig om, hvad formålet med inddragelsen er, hvad det konkrete mål er, samt hvilken specifik form for inddragelse, man vil måle på.

Der er mange aspekter af inddragelse, man kan måle på, der afspejler formålet. For eksempel:  

  • Brugere og medarbejderes vurdering af inddragelsen før, under og efter implementering af nye inddragelsesindsatser
  • Brugernes opfattelse af indflydelse ved fælles beslutningstagning 
  • Hvor aktive brugerne er i dialoger eller ved brugerstyret behandling 
  • Tilfredshed, tryghed og andre indikatorer for brugere og medarbejdere
  • Hvilke afledte effekter der var af inddragelsen eksempelvis tid i konsultationen, anderledes valg, bedre behandlingskvalitet, adhærens/compliance eller andet.

Desuden kan man beskrive og dokumentere forudsætninger og rammer for inddragelsen.

Findes der måleredskaber?

Der er mange måleredskaber, der måler forskellige aspekter af inddragelse, men der er ikke ét universelt accepteret redskab, der entydigt og konsistent måler inddragelse. Det afhænger af formål og mål med den enkelte indsats.

Sådan kan du bruge målingerne

Målingerne kan blandt andet bruges til at:

  • Få viden om effekter af inddragelse - til kvalitet eller forskning
  • Følge den brugeroplevede kvalitet og udpege eventuelle nye indsatsområder
  • Se, om den forandring, man sætter i gang, også fører til en forbedring, set fra brugernes perspektiv
  • Formidle resultaterne af brugerinddragelsesindsatser eller brugernes oplevelser til eksempelvis kollegaer, fagfæller eller eksternt

Der er altså mange forhold, man skal overveje, inden man kan lave en eller flere målinger af inddragelse. I vores guide Måling af individuel inddragelse kan du læse mere om det.

Sådan arbejder ViBIS med måling af individuel inddragelse

I ViBIS arbejder vi med måling på mange måder. Dels har vi samlet viden om måling i et inspirationskatalog, og dels sparrer vi om det i vores samarbejdsprojekter med sundhedsvæsenet.