Udvikling af samarbejde med brugerrepræsentanter

Et godt samarbejde med brugerrepræsentanter er afgørende for at kunne opnå gode resultater i udviklingen af sundhedsvæsenet. Det kræver gode rammer og veltilrettelagte processer.

Samarbejde med brugerrepræsentanter handler om at skabe et relevant og meningsfuldt samarbejde med brugere med henblik på at udvikle sundhedsvæsenet sammen. Det kræver, at man løbende planlægger og udvikler både rammer og processer, så samarbejdet bliver godt, og man får positive resultater.

Læs mere om hvad organisatorisk inddragelse er, og hvornår det er relevant her.

I praksis kan man gribe udviklingen an ved at arbejde med en cirkulær proces, som er illustreret nedenfor. Den bygger på forskningslitteratur om inddragelse i udviklingsprocesser i sundhedsvæsnet og på ViBIS erfaringer fra det danske sundhedsvæsen. Den er beskrevet i detaljer i vores inspirationskatalog.

Cirklen viser de trin, der indgår i en god proces, hvor man udvikler et samarbejde med brugerrepræsentanter. Den understøtter de overvejelser, man skal gøre sig, og de beslutninger man skal træffe undervejs.

Samarbejde proces cirkel
Sådan arbejder ViBIS med udvikling af samarbejde med brugerrepræsentanter

ViBIS arbejder med udvikling af samarbejde med brugerrepræsentanter på mange måder. Det er en integreret del af vores arbejde med organisatorisk inddragelse.

Det handler primært om at udvikle processer sammen med sundhedsvæsenet som for eksempel hospitaler, kommuner, regioner og styrelser. Her har vi fokus på at understøtte, at man som organisationer gør sig de nødvendige overvejelser og får sat gode rammer og processer op for samarbejdet.

Vi holder også oplæg på temadage og på konferencer, og vi faciliterer netværk for brugerrepræsentanter.