Patientjournaler skal understøtte patientens mulighed for inddragelse

Høringssvar
none

Journaler skal gøres nemmere at forstå for patienten selv. Det bør indskærpes i en ønsket ændring af autorisationsloven med tilhørende bekendtgørelse.

Det skal være nemmere for patienter at forstå, hvad der står i deres egen patientjournal - og de skal have mulighed for selv at bidrage til journalens indhold. Det ønsker Danske Patienter at få skrevet ind i autorisationsloven og tilhørende bekendtgørelse, som netop har været i høring. 

Et mere forståeligt sprog vil nemlig sikre patienten en bedre mulighed for inddragelse i eget forløb og bedre forståelse for sygdom, egen helbredstilstand, behandling med mere. 

Ud over denne ønskede tilføjelse er Danske Patienter godt tilfredse med, at regeringen med lovændringen vil sikre klarere rammer for journalføringspligten, som i sidste ende vil styrke patientsikkerheden. 

Læs Danske Patienters høringssvar til forslag til ændring af autorisationsloven her

Læs Danske Patienters høringssvar til forslag til ændring af bekendtgørelse om opdaterede journalføringsbestemmelser her.