Lægemangel kan spænde ben for gode intentioner i reform

Med de nye ændringer i sundhedsreformen tager man et endnu større skridt i den rigtige retning mod et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Det mener Danske Patienter, som dog stadigvæk efterlyser en tydelig forpligtelse til fælles løsninger med fælles finansiering og ledelse på tværs af siloerne i de nye sundhedsfællesskaber.

De overordnede visioner i reformen er gode, men vi mangler fortsat svar på de store spørgsmål: Hvordan vil man for alvor skabe mere sammenhæng på tværs? Og hvordan vil man for alvor sikre den rette kapacitet i det nære sundhedsvæsen?, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter

Reform løser ikke lægemanglen

Direkte adgang til fysioterapi, flere uddannelsespladser til både læger og sygeplejersker og mere administrativt personale, der kan aflaste sundhedspersonalet med dokumentationsarbejde, er blandt nogle af de positive ændringer, som skal bidrage til den helt nødvendige kompetence- og kvalitetsopbygning i det nære sundhedsvæsen.

Danske Patienter savner dog især en løsning, der kan sikre, at alle patienter har adgang til en praktiserende læge både nu og i fremtiden.

Lægemanglen er ikke løst med reformen – hverken på kort eller lang sigt. Vi ser ikke nogen løsning på, hvordan man vil rekruttere læger til de områder, hvor patienter i dag står uden læge, siger Morten Freil.

Danske Patienter havde gerne set, at man med reformen tog et skridt mod at tænke i helt nye organisationsformer som et permanent supplement til det almen praksis, som vi kender i dag. Regeringen vil nedsætte et moderniseringsudvalg, men ikke alle relevante aktører ser ud til at blive inddraget i arbejdet.

Alle har en interesse i, at vi har en god praksissektor – især når flere opgaver skal rykkes tættere på patienterne. Derfor er det ærgerligt, at man ikke får et bredt perspektiv på, hvordan vi bedst kan organisere almen praksis, siger Morten Freil.

► Læs også: Almen praksis - en del af det samlede sundhedsvæsen

Finansieringen er ikke stærk nok

Danske Patienter er desuden bekymrede for, om de midler, som regeringen har afsat til at udmønte reformen, er nok til at fremtidssikre sundhedsvæsenet. 8,5 milliarder kroner over seks år lyder af meget, men opgaverne er også store, mange og komplicerede.

En analyse fra VIVE viser, at der er behov for tre milliarder ekstra om året – alene til at imødekomme et stigende antal patienter på grund af den demografiske udvikling, hvis vi skal bibeholde det nuværende kvalitetsniveau.

Halvdelen af de 8,5 milliarder er til investeringer i nye sundhedshuse og mere personale. Så der er reelt kun 700 millioner ekstra til drift de næste seks år, hvilket ikke rækker særligt langt i forhold til de udfordringer, vi står over for. Ikke mindst er der stadigvæk et stort efterslæb på psykiatriområdet, som heller ikke ser ud til at være løftet tilstrækkeligt med reformen, siger Morten Freil, som dog er tilfreds med, at psykiatrien er nævnt i den nye aftale.

► Læs også: Dét betyder sundhedsreformen for patienterne