Psykisk sygdom i klassen udfordrer lærerne

Nyhed
none

I hver skoleklasse er der mindst én elev med en psykisk sygdom. Det er en udfordring for lærerne – både fordi symptomerne er nemme at overse og fordi der er berøringsangst med psykiske problemer.

Psykisk sygdom såsom angst, depression, OCD og spiseforstyrrelse er ikke et sjældent syn hos børn. Faktisk er det så almindeligt, at der i alle klasser i udskolingen vil sidde elever, som enten har eller har haft symptomer på en psykisk sygdom.

For de børn, der er ramt, har det store konsekvenser for deres skolegang – både fagligt og socialt.

De her børn er særligt udsatte på flere fronter. Fra forskning ved vi, at de klarer sig fagligt dårligere i tests. De er også i højere grad udsat for mobning, og de har ikke tilstrækkelig social støtte i skolen, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

► Læs også: Skolebørn med psykisk sygdom er dårligere stillet end børn med andre diagnoser

Svært at opdage symptomer

Den manglende støtte i skolen skyldes blandt andet, at symptomerne er nemme at overse. I modsætning til mange fysiske diagnoser, hvor symptomerne kan ses med det blotte øje, påvirker psykiske sygdomme de kognitive funktioner.

Det betyder for eksempel, at børnene ikke længere er så effektive, og at de ofte glemmer aftaler og ting. De bliver også udmattet i større selskaber, og det er vanskeligt for dem at tackle uforudsete hændelser.

For lærerne er det symptomer, som kan være svære at få øje på eller adskille fra ”almindelige” problemer. Derudover har børnene ofte meget fravær, hvilket betyder, at de hurtigt bliver glemt i en travl hverdag.

Derfor er det vigtigt, at lærerne er opmærksomme på psykisk mistrivsel – også hos de børn, der er fraværende – og at de inddrager forældrene, eller henter hjælp ude fra, hvis de er i tvivl.

► Læs også: Lærerne overser Marcos usynlige udfordringer

Slip berøringsangsten

Dertil kommer den ekstra udfordring, at der generelt er en berøringsangst med psykiske sygdomme i den danske befolkning – også hos lærerne.

Men det er afgørende, at man slipper berøringsangsten og handler – som minimum ved at gå til sin leder eller PPR – for som lærer spiller man en nøglerolle for barnets trivsel og tilknytning til skolen, siger Camilla Hersom.
Gode råd til lærere, der har elever med tegn på mistrivsel
  • Inddrag hurtigt forældre, ledelse og PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning).
  • Sørg for, at de professionelle voksne omkring barnet opdaterer hinanden med viden og vær altid i dialog med eleven og forældrene, når nye tiltag sættes i værk.
  • Pas på dig selv. Det kan være hårdt at passe på sine elever. Brug kollegial sparring og supervision. 
  • Efterspørg retningslinjer på skolen for, hvordan arbejdet med elever med psykisk sygdom håndteres.
  • Inddrag andre relevante parter og find viden: PPR, VISO, sundhedsplejersken, patientforeninger med videre.

► Få mere viden og gode råd om skolebørn med psykisk sygdom her.

Sofie lå for nedrullede gardiner i månedsvis

none

To måneder. Så længe skulle der gå, før Sofie fik hjælp til at håndtere sin angst, så hun – langsomt, men sikkert – kunne komme tilbage i skolen.

Læs hendes historie her.

Flere børn har psykiske udfordringer

none

Børn døjer i stigende grad med psykiske diagnoser, og man vurderer, at cirka hvert 10. barn har en psykisk lidelse – for eksempel depression, angst, ADHD eller spiseforstyrrelser. Mindst 15.000 børn og unge lider af spiseforstyrrelser.

Se, hvor mange børn der er syge her.

Få mere viden om børnenes udfordringer

Selvom børnene fejler over 200 forskellige diagnoser, har de ofte mange af de samme udfordringer i skolen.

For eksempel i forhold til fravær, faglige huller, smerter og venskaber.

Læs om her.